fredag den 12. december 2008

Jeg har så meget i mig!!

Tankerne vælter rundt i mit hoved mens jeg tramper i pedalerne
Efterårssolen står lavt lige imod mig, brænder gennem pupillerne helt ind i baghovedet
Tankerne presser sig på, men vil ikke ud.

Hvor er min muse, min inspiration?
En gang imellem føler jeg inspirationen i glimt.
Men pludselig er den væk igen.
Jeg møder et menneske, der som en katalysator inspirerer mig til det utrolige.
Men når han er væk, er lyset slukket.
Ved at jeg rummer så meget, kan så meget, vil så meget, men tør ikke.
Hjælp mig med at lukke op og få det ud i det fri.
Tankerne står i kø og falder over hinanden i en rodet bunke, og går til grunde.

Mangler trygheden, en at komme hjem til, en til at bakke mig op.
En til at stille spørgsmålstegn ved de ting jeg gør.
En der tror på mig uanset hvor dumt jeg opfører mig.

Suger opmærksomheden til mig, når jeg møder den.
Er pludselig den jeg gerne vil være.
Men når døren går i efter ham, er jeg bare mig igen.

Nøgen, uden håb, ensom midt i en tilværelse som udadtil ser god ud.
Jeg, der hader facade og uægthed.
Jeg har selv en facade.
Skal jo være glad.
Jeg har jo ikke noget at være ked af.
Er sund og rask, har arbejde, god økonomi og dygtige børn, gode interesser.

Lykken er at se tingene positivt. Lykken er inde i dig selv.
Den kan andre ikke skabe for dig.
Skrevet af Lene Nielsen

Ingen kommentarer: